Ord har betydning – eller fra socialpolitik til velfærdspolitik

Jeg har efterhånden arbejdet med socialt arbejde gennem mange år, det kan ses på min stædige fastholdelse af at bruge ordene, socialt arbejde, socialpolitik, socialt engagement og social bevidsthed.

Det viser mine måske antikvariske holdinger.

Socialpolitik er blevet til velfærdspolitik, socialarbejdere er blevet til velfærdsarbejdere, og for nylig så jeg at der var mindre søgning til velfærdsuddannelserne, det der i “gamle” dage  hed social og omsorgs uddannelser.

Nå ja og hvad så ? vil mange nok sige !

Men ord har betydning og når de ændres er der en mening med det, eller en dagsorden for hvordan vi skal opfatte verden.

Det sociale arbejde handler ikke om velfærd, men om socialpolitik, eller hvordan vi behandler de mennesker i vores verden der har brug for en hjælpende hånd !

Det handler ikke om børnepenge til mennesker med en stor indtægt, eller velfærd for de af os der har vores på det tørre, eller hvordan velfærden fordeles mellem de der har i forvejen.

Det handler om solidaritet, omsorg, menneskesyn, socialpolitik og social mobilitet.

Derfor er brugen af velfærdsordet i stedet for socialordet en ideologisk drejning der skal få os til at tro det handler om at fordele velfærd, men socialpolitikken omhandler alle de der aldrig blev en del af optur og velfærdsudvikling. Det handler ikke om at fordele lidt i deres velfærd.

Når en 50 årig nedslidt mister sine sygedagpenge og havner på kontanthjælps niveau, eller et ungt menneske med en alvorlig sygdom ikke kan få sin pension eller flexjob, før der har været kørt afklaringsforløb i 22 år, eller et ungt menneske med sociale problemer lander på SU niveau uden mulighed for lån, erhvervsarbejde, kollegie bolig, eller studenterrabatter bliver hjemløs, fordi der ikke er til bolig længere i budgettet.

Så er er det socialpolitik ikke fordeling af velfærd, den ældre der skæres i pleje og rengøring er ikke et velfærdsproblem, men et omsorgsproblem, der har sociale konsekvenser.

Vi skal ikke lade vores sociale indstilling være et velfærdsproblem, vi skal tage ansvar for socialpolitikken, altså hvordan vi behandler vore svageste.

De er også det mindste vi må forlange af de politikkere og økonomer, der er ved at afskaffe det social ansvar,

Så dumme er vi heller ikke vel !