Kræv din ret, og gør din pligt.

Det er oplevelsen hos kommunernes jobcentrer at borgere der har brug for hjælp i stigende grad kommer skamfulde, og siger at de ikke er kommet for at snyde eller noget. Det beskriver en artikel i Politikken i dag,

Det sker efter en længere debat om overførselsindkomster, hvor der har været diskuteret størrelsen på hjælpen, motivation for at komme i arbejde, revision af pensions og flexjob ordningen, og meget andet med fokus på at man skulle væk fra en krævementalitet, der efter nogens mening var blevet for udbredt.

Det var kamp om pladserne på den position der udtrykte bekymring ansvarlighed og mådehold. Specielt på de andres vegne, der af en eller anden grund, var overladt til samfundets støtte, pga af en social situation, som kan ramme os alle, som sygdom, eller arbejdsløshed.

Det er ikke en skam at komme i en social situation hvor du får brug for hjælp, det kendetegner netop den måde vi har indrettet samfundet på at vi når vi kan, betaler en forholdsvis høj skat, mod til gengæld at kunne gøre brug af samfundets støttetilbud, når det er nødvendigt.

Ingen der kender en sygedagpenge, kontanthjælpsmodtager, eller pensionist tror jeg ville ønske sig selv i den situation, det kunne undgås. Retten, pligten, og tilfredsstillelsen ved at kunne klare sig selv, er dybt indgroede i os alle. Og enhver der kender det forsørgelsesgrundlag disse ydelser udløser, har vist svært ved at se den fest de udløser.

Desvære er de mest udsatte i vores samfund også de som mest bliver udsat for symbolpolitik, af politikkere som ofte ikke har sat sig alt for dybt ind emnet. Velvidende at netop denne gruppe ikke har de store kræfter til at svare igen, eller netop undlader at blande sig på grund af skyld og skam.

Da min morfar var ung, kæmpede hans generation for et princip der hed ”Kræv din ret, og gør din pligt” De to ting hang sammen, ret og pligt.

Men det var netop også et opgør med tidligere tider begreb om værdigt trængende, og fornedrelse af de som måtte søge hjælp, blandt andet ved tab af stemmeret,

Ingen ønsker sig vel tilbage til dengang, men jeg kunne ønske mig, man også huske at når man gør sin pligt, kan man også kræve sin ret, uden at måtte skamme sig.

I det mindst kan man bede om en ordentlig tone i debatten, det er mennesker af kød og blod det handler om !