Ikke i min baghave -

Eller hvordan vi behandler vi behandler de udstødte

Vi har indrettet vores samfund på en måde, der effektivt lukker en masse sårede sjæle ude fra den verden, de fleste af vi andre lever i.

Tænk på, at det kunne være din søn eller datter, måske endda dig selv, der blev ramt af en psykiatrisk sygdom, skilsmisse, økonomisk krise, og dermed blev adskilt fra det liv og de sociale netværk, du tidligere var en del af.

Så længe det er på afstand, vi ser disse problemer er vi beredvillige og gavmilde: vi vil så gerne hjælpe, vi har stor medlidenhed og empati, vi mener at ”nogen bør gøre noget”, og vi rummelige med plads til alle de syge og sårede eksistenser, vi møder på gader og stræder.

Hjælpen skal bare ikke ske, der hvor jeg bor.